Jeg står og skal ha’ fat i en ny påhængsmotor til min h-båd og vil helst gerne have en el-motor, men er usikker på om de kan trække nok.
Fra tidligere opslag herinde, tænker jeg at det skal være en Epropulsion spirit 1.0 plus (3hk), da jeg sejler på Øresund og omkringliggende farvande og primært skal bruge den til havnemanøvre ind og ud af havnene. Jeg sejler nærmest aldrig for motor, når først jeg kommer ud af havnen.
Dét jeg ikke har kunnet finde i tidligere opslag er, om den og lignende el-motorer kan sejle h-båden op mod vinden i lidt kraftig vind, når sejlene jo skal hejses? Desuden er jeg nysgerrig på, om nogen af jer har erfaring med ydeevne i hård vind, strøm og bølger?
Håber I kan hjælpe! Tak på forhånd! ⛵️☀️