Trimvejledning H-båd 2001Denne trimvejledning er resultatet af de erfaringer der er høstet på DEN 434, 475 og 558 de sidste par sæsoner. Det er vigtigt som udgangspunkt at følge vejledningen så nøje som muligt. Siden kan man så prøve at eksperimentere for at finde det trim der passer til ens egen båd, mast og temperament. |
 |
|
Sejlgarderobe. Trimvejledningen er baseret på at man benytter storsejl MP1, en let fok FL5.2 og en medium fok FM5.2. Den lette fok benyttes fra 0-7 m/s, og medium fokken kan bruges fra 5 m/s og opad. På fladt vand opnås en bedre højde med medium fokken i område 5-7 m/s, mens det kan være en fordel at beholde den lette fok på hvis der lidt mere sø. Riggen. Vi har benyttet dyform rig på DEN 434 mens DEN 475 og DEN 558 har sejlet med en standard rig. Vi har ikke kunnet spore den store forskel, udover at det ser ud til at standardriggen skal spændes en smule hårdere op end dyform riggen. Mastehældning. Sideværts er det vigtigt at masten står lige. Brug et stålmålebånd i fokkefaldet, og kontroller ned til rundingen i fribordet. Den langskibs hældning kontrolleres med målebåndet i storfaldet sat i hooken, og ned til rundingen af fribordet øverst på agterspejlet. Målet skal være 10,33 til 10,36 m. Rigspænding Ved konstruktionen af sejlene er der lagt vægt på at det skal være muligt at sejle i stort set al slags luft med samme rigspænding. Tabellen er lavet ud fra børresens rigspændingsmåler.
Skødepunkt. Skødets udgangspunkt er 285 cm målt fra forstagsbolten til midt i skødeblokken. I let luft skødes der 3-4 huller frem, og i hård luft op til 3 huller tilbage. Storsejlskøde Vi har forsøgt at mærke storsejlsskødet op så vi kan sammenligne forskellige trim. Når storsejlet er hejst op, og man ligger i vindøjet en dag uden for meget blæst, trækker man storskødet ind, indtil man opnår et træk på 3-4 kg. Her sættes et mærke på storskødet nøjagtig uden for frølåret. Dette mærke passer som udgangspunkt i 4-5 m/s med lidt sø. Er der fladt vand kan man med fordel hale ca. 10 cm længere ind. I hård luft kan skødet være ca. 10 cm længere ude end mærket. Bomudhal Som udgangspunkt står bomudhalet 3-4 cm fra mærket i helt let luft. Som vinden øger trækkes det længere ud. Over 5-6 m/s er sejlet helt ude ved mærket. Cunningham Cunningham kan i let og middelluft bruges til at fjerne rynker i sejlet, men har ellers ikke den store trimmæssige betydning. I hård luft kan der være en ide i at hale den hårdt, for at flade sejlet og holde faconen fremme. Løjgang Som udgangspunkt har vi tre stillinger på løjgangen. 15 cm til luv, midt i eller 15 cm til læ. Så længe man kan holde den rigtige krængning står løjgangen til luv. Ved lidt mere luft, 5-6 m/s køres den ned i midten, og i meget hård luft kan den køres til læ. Agterstag. Agterstaget bruges til at bestemme bådens krængning. Når agterstaget hales, trækkes dybden ud af storsejlet, samtidig med at der kommer mere træk på forstaget. Derved falder forstaget mindre ud, og fokken bliver dermed også fladere. Da vanternes placering varierer fra båd til båd er det vigtigste at forstaget har den rette spænding. Den endelig prøve på om forstaget er stramt nok, er om alle tre tickler i fokken står rigtigt. Kan man kun få den øverste og nederste til at stå rigtigt, mens den midterste blafrer skal der mere træk i forstaget. Når det rigtige træk er opnået i forstaget, samtidig med at man har en mastekrumning målt ved salingshorn på 3-5 cm er grundtrimmet på plads. Salingshorn Salingshorn er de standardmonterede, og de har længde og vinkler som vist på tegningen. Desuden har vi forsynet dem med et mærke til hjælp med fokketrimmet. Fokkefald Fokkefaldet skal som hovedregel strammes op så man lige netop ikke længere ikke har folder i forliget. I let luft på fladt vand kan nogle gange med fordel slække en smule, så der kommer små rynker. Fokkeskøde Her benyttes mærkerne på salingshornene. Når man sidder i læ side og sigter på agterliget skal dette være inde ved mærket i mellemluft. Er vandet meget fladt og båden er accellereret op i topfart, kan man have fordel af at skøde 5 cm længere ind. Er der mere vind end man kan holde båden med den rigtige krængning, kan det være en fordel at slække en smule. I krapsø hvor det er svært at holde båden igang, kan det være en fordel at slække op til 10 cm. fra udgangspunktet. Skødepunkt. Skødets udgangspunkt er 285 cm målt fra forstagsbolten til midt i skødeblokken. I let luft skødes der 3-4 huller frem, og i hård luft op til 3 huller tilbage. Storsejlskøde Vi har forsøgt at mærke storsejlsskødet op så vi kan sammenligne forskellige trim. Når storsejlet er hejst op, og man ligger i vindøjet en dag uden for meget blæst, trækker man storskødet ind, indtil man opnår et træk på 3-4 kg. Her sættes et mærke på storskødet nøjagtig uden for frølåret. Dette mærke passer som udgangspunkt i 4-5 m/s med lidt sø. Er der fladt vand kan man med fordel hale ca. 10 cm længere ind. I hård luft kan skødet være ca. 10 cm længere ude end mærket. Bomudhal. Som udgangspunkt står bomudhalet 3-4 cm fra mærket i helt let luft. Som vinden øger trækkes det længere ud. Over 5-6 m/s er sejlet helt ude ved mærket. |
Cunningham Cunningham kan i let og middelluft bruges til at fjerne rynker i sejlet, men har ellers ikke den store trimmæssige betydning. I hård luft kan der være en ide i at hale den hårdt, for at flade sejlet og holde faconen fremme.  Løjgang. Som udgangspunkt har vi tre stillinger på løjgangen. 15 cm til luv, midt i eller 15 cm til læ. Så længe man kan holde den rigtige krængning står løjgangen til luv. Ved lidt mere luft, 5-6 m/s køres den ned i midten, og i meget hård luft kan den køres til læ. Agterstag. Agterstaget bruges til at bestemme bådens krængning. Når agterstaget hales, trækkes dybden ud af storsejlet, samtidig med at der kommer mere træk på forstaget. Derved falder forstaget mindre ud, og fokken bliver dermed også fladere. Vi begynder at hale agterstaget fra ca. 5 m/s. Når storsejlet skal flades maksimalt i hård vind, hales agterstaget indtil der fremkommer folder fra bomnokken op imod salingshorn. Herefter hales cunningham hårdt, hvorefter folderne forsvinder igen. Når folderne præcis ikke længere kan fjernes med cunningham, har man fundet det absolut fladeste trim, og man slækker agterstaget igen indtil folderne lige præcis er væk igen. Igen kan det være en fordel med mærker på agterstaget, så man kurtigt kan genfinde sit trim. Balance Båden må ikke have mere krængning end at den stadig er let på roret. Allerede fra 4 m/s kan man med fordel hænge maksimalt. Er man ikke vant til det, kan det være svært for rorsmanden at styre uden det vante rorpres, men det er en træningssag. Salingshorn. Salingshorn er de standardmonterede, og de har længde og vinkler som vist på tegningen. Desuden har vi forsynet dem med et mærke til hjælp med fokketrimmet.  Fokkefald Fokkefaldet skal som hovedregel strammes op så man lige netop ikke længere ikke har folder i forliget. I let luft på fladt vand kan nogle gange med fordel slække en smule, så der kommer små rynker. Fokkeskøde Her benyttes mærkerne på salingshornene. Når man sidder i læ side og sigter på agterliget skal dette være inde ved mærket i mellemluft. Er vandet meget fladt og båden er accellereret op i topfart, kan man have fordel af at skøde 5 cm længere ind. Er der mere vind end man kan holde båden med den rigtige krængning, kan det være en fordel at slække en smule. I krapsø hvor det er svært at holde båden igang, kan det være en fordel at slække op til 10 cm. fra udgangspunktet. Skødepunkt Skødets udgangspunkt er 285 cm målt fra forstagsbolten til midt i skødeblokken. I let luft skødes der 3-4 huller frem, og i hård luft op til 3 huller tilbage. Storsejlskøde Vi har forsøgt at mærke storsejlsskødet op så vi kan sammenligne forskellige trim. Når storsejlet er hejst op, og man ligger i vindøjet en dag uden for meget blæst, trækker man storskødet ind, indtil man opnår et træk på 3-4 kg. Her sættes et mærke på storskødet nøjagtig uden for frølåret. Dette mærke passer som udgangspunkt i 4-5 m/s med lidt sø. Er der fladt vand kan man med fordel hale ca. 10 cm længere ind. I hård luft kan skødet være ca. 10 cm længere ude end mærket. Bomudhal Som udgangspunkt står bomudhalet 3-4 cm fra mærket i helt let luft. Som vinden øger trækkes det længere ud. Over 5-6 m/s er sejlet helt ude ved mærket. Cunningham. Cunningham kan i let og middelluft bruges til at fjerne rynker i sejlet, men har ellers ikke den store trimmæssige betydning. I hård luft kan der være en ide i at hale den hårdt, for at flade sejlet og holde faconen fremme. Løjgang Som udgangspunkt har vi tre stillinger på løjgangen. 15 cm til luv, midt i eller 15 cm til læ. Så længe man kan holde den rigtige krængning står løjgangen til luv. Ved lidt mere luft, 5-6 m/s køres den ned i midten, og i meget hård luft kan den køres til læ. Agterstag Agterstaget bruges til at bestemme bådens krængning. Når agterstaget hales, trækkes dybden ud af storsejlet, samtidig med at der kommer mere træk på forstaget. Derved falder forstaget mindre ud, og fokken bliver dermed også fladere. Vi begynder at hale agterstaget fra ca. 5 m/s. Når storsejlet skal flades maksimalt i hård vind, hales agterstaget indtil der fremkommer folder fra bomnokken op imod salingshorn. Herefter hales cunningham hårdt, hvorefter folderne forsvinder igen. Når folderne præcis ikke længere kan fjernes med cunningham, har man fundet det absolut fladeste trim, og man slækker agterstaget igen indtil folderne lige præcis er væk igen. Igen kan det være en fordel med mærker på agterstaget, så man kurtigt kan genfinde sit trim. Balance. Båden må ikke have mere krængning end at den stadig er let på roret. Allerede fra 4 m/s kan man med fordel hænge maksimalt. Er man ikke vant til det, kan det være svært for rorsmanden at styre uden det vante rorpres, men det er en træningssag. /MP-sejl |