H-Båden er en udmærket hårdtvindsbåd, hvis den bliver sejlet rigtigt. Dens slanke linier gør, at den opfører sig sikkert i meget luft og krab sø. Den kan også klare at sejle med meget krængning uden at skære op. Men at krydse hurtigt i hård luft er ikke så let, hvilket ses tydeligt under kapsejlads i hård luft.
Styr højt og skod løst
Ofte i hård luft skøder man storsejlet for hårdt hvilket bevirker for stor krængning. en maksimal krængning er 15-2O grader. For at sejle i hård luft og krab Sø skal man tviste storsejlet så toppen falder ud, det gør man ved at skøde storsejlet på midten af løjgangen. Løjgangen skal altså ikke køres ned i læen. Storsejlet skødes derimod rimelig løst, hvilket bevirker at der er lidt facon tilbage i sejlet. Fokken skødes derimod rimelig hårdt, så den står pænt, altså ingen bakluft i forliget. I kraftige byger kan det dog blive nødvendigt at slække lidt på skødet. Princippet er altså at sejle ca. 80% på fokken og lade storsejlet fylde så krængningen passer; og styre så højt som muligt uden at rniste fart.
Billedet viser en perfekt trimmet H-Båd i 10-12 sekundmeter luft. Læg mærke til storsejlet, som er skødet på midten af løjgangen og tvister meget fordi det er løst skødet. Kig også på rorpinden som er helt neutral i båden, hvilket viser at båden er i balance. Fokken er hårdtskødet men er alligevel åben i agterliget, hvilket gør at du kan støde storsejlet løst uden at få så meget bakluft i storsejlet. Denne teknik er specielt en fordel i hård luft og krab sø fordi man kan falde en grad eller to uden at båden krænger for meget. Hvis man prøver denne teknik kan man måske føle at farten ikke er så god, men sammenligner man med omkringliggende både finder man ud af at det virker.
Hængning meget vigtigt
En anden meget vigtig detalje er at besætningen hænger så meget man kan. En besætning med en gennem gennemsnitsvægt på 75 kg har problemer med at følge med på topniveau, men må kompensere med at få hele kroppen ud over kanten, og på lænseren har man så chancen for at surfe lidt længere på søerne på grund af den lavere vægt.
Mast på bagkant
Mast som står på bagkant af mastefoden giver en blødere mast og ringere tryk på forstaget.
Vi har selv fået en ny mast sidste år, som vi føler er stivere end den gamle. Fordelen ved den er, at vi ikke behøver at justere så meget på riggen fra let til hård luft.
Med sejlerhilsen
3 små grise
DEN 475
John Bislev
Mast med hård spænding på stagene. Undervanten forhindrer mastekrumning og forstaget bliver mere tot hvilket giver en fladere fok Vær opmærksom på at storsejlets facon påvirkes. Masten bøjer mere i toppen hvilket bevirker at storsejlet nemmere bliver fladere i toppen.
Blød mast giver problemer
Selvom man har fået den rigtige hårdtvindsteknik, er det ikke sikkert at man har farten. Problemet kan være at masten er for blød. Da H-Båden ikke har bakstag, bliver forstaget spændt op af agterstaget. Jo blødere masten er, jo mere falder forstaget. Jo mere forstaget falder, bliver fokken for hul og har svært ved at åbne i toppen. Dernæst kommer problemerne ved at fokken sender bakluft ind i storsejlet, som må skødes lidt hårdere og krængningen bliver for stor.
Hvad kan man gøre ved en blød mast?
Man kan starte med at spænde topvant og undervant, som skal spændes parallelt. Det er undervantet som regulerer mastens stivhed, men man kan ikke spænde undervantet, da masten ville blive skæv. En anden måde er at forlænge salingshom eller at vinkle dem fremad. Disse metoder har samme virkning, nemlig at man kan spænde undervanterne hårdere end topvanteme uden at masten bliver skæv. En tredje ting som kan være problemet er, at masten hviler på agterkanten af mastefoden, som vil give en blødere mast og mindre forstagsspænding. Omvendt hvis den hviler for hårdt på for-kanten vil det give en stivere mast og hårdere forstagsspænding.
Mast med løs spænding på stagene. Masten bøjer mere jævnt og det bliver. sværere at holdeforstaget tot og man risikerer også at storseilet bliver oversukket, hvis der ikke er nok forkurve i det.