DM 2001 for H-båd i Aabenraa
Gittes Beretning
Et gammelt ordsprog siger; at man må lide for sin skønhed, for at blive køn og smuk! Denne skrækkelige skæbne måtte den ellers velformede ældre dame, med lidt skræmmer hist og her, erkende. Hun måtte lægge sin veldrejet kvindekrop til en centersliper, for at plastik kirurgen, kunne spartle hendes måske lidt rynkede overflade op igen. Den ældre kvinde stod og blottede sit nøgne skrog i den kolde fabrikshal, dog med opspartlinger i diverse ridser, som hun havde pådraget sig, gennem det hårde liv til søs. Hun ventede bare på, at varmen skulle komme med foråret, så den arabiske prins med malersprøjten skulle lakke hende op igen. I midten af maj blev hun kørt ud af fabrikshallen og videre til Øresund, hvor hun blev søsat efter mange måneder på operationsbordet.
Hun blev forført af nogle væmmelige svenske mænd til Kiel, hvor hun skulle sejle for første gang i år. Hun havde ikke kemi med mændene om bord, så hendes sejlegenskaber fungerede ikke optimalt. Hun ventede bare på, at skulle sejle DM i Aabenraa, med hendes ejer. De frække svensker havde bare sat hende af på vejen i Aabenraa Havn, her stod hun bare og ventede sammen med nogle andre H-både.
Ugen op til vi skulle køre til Aabenraa, havde vi talt om vores vægt på max 300 kg tilsammen. Det skulle ikke være noget problem, da vores forgast vejede 95 kg, midtermanden 106 og jeg selv
75 kg. Problemet opstod mandag aften, da forgasten pludselig meldte fra og der skulle findes en py forgast. Tirsdag aften var en ny forgast fundet, dog opstod en mindre detalje, han vejede 120 kg. konklusion i kg. for meget til vægt begrænsningen.
Problemstillingen kunne løses ved at drikke rigeligt med vand og indtage afføringsmiddel. Som skrevet, så gjort.
Sejler taskerne var pakket, nu var det bare at sætte sig ind i bilen og køre hen over den kostbare Øresundsbro, med en pris på 230 kr. Stemningen var fin i bilen, endelige skulle vi ud og lege i bølgen blå igen. Vi er nået ned til Slagels, hvor Skipper spørge Midtergasten, som har lånt båden sidst, om han har husket spileren? oh shit, nej den står hjemme! Hvad med spilerskøderne? Åh nej, de ligger sammen med spileren! ! !! Skipper kommanderer, at bilen skal returnere til Limhamn, for at hente de glemte ting. Men ak nej, som ensom kvinde i en mandeverden, får man sjældent et ord indført. Glem det siger Midtermanden, vi har den nye spiler i båden og spilerskøder køber vi i morgen.
Vi ankommer til Aabenraa. "Hvor fanden er båden henne, siger Midtermanden, den står ikke, hvor jeg satte den efter Kiel. Puha' Den var heldigvis bare, flyttede et andet stede hen på havneområdet.
En, to, tre, så var Pensionisten søsat og sejlklar. Nu skulle båden og besætningen bare måles ind. Forgasten var hurtig på aftrækkerne, smed tøjet, på nær underdrengene, hoppede op på vægten. Ja, det var 117 kg. Næste!!! Samme nummer, gentog midtermanden 108 kg. Typisk det er skipper, som hænger på ansvaret. Skipper tog forsigtigt sine tunge sølvsmykker af ! 75,5 kg. Herefter indledte hun et mindre strippe nummer, først røg shortsene 75,2 kg. Efterfølgende blusen, nu var der kun den lidt gennemsigtige bh og trusse tilbage. Men skipper vejede ind på 74,8 kg. med en stor kødrand af jublende tilskuere, som ventede spændt på, om der skulle falde flere beklædnings dele.
Første sejlads torsdag begyndte ca. kl. 11. Vi lagde taktik, hvor vi ville sejle, men af en eller anden grund skiftede vi mening i sidste øjeblik og alt gik galt. Da vi kom i mål, talte vi bådene bagfra, det var nemmere end forfra. Måske er der nogle, som kender den problematik? Heldigvis gik næste sejlads bedre vi sejlede i mål som nr. 17. Vi telefonerer hjem til sejler vennerne i Sverige og sagde, at vi lå i top 15, måske var det lidt af en hvid løgn, men det lød jo godt. Heldigvis lavede vi nogle bedre sejladser om fredagen, hvor vi sammenlagt lå nr. 14. Pludselig kunne vi stå inde for den hvide løgn. Nu ringede sejlervennerne fra Limhamn. Hvordan ligger I sammenlagt efter dagens sejlads? Forgasten, var hurtigt i replikken. Nu har vi avanceret til top 10. Ja, vi skulle vel slutte i top ti i morgen lørdag. (Jeg syntes, at det lød lidt blærede og optimistisk i den smarte mobiltelefon. Det var første gang i 10 måneder jeg overhovedet sad i en båd igen, så lige pludselig lå der en forventning på min skuldre)
Lørdag, puha nu blæste det godt og grundigt op. Der var oveni købet kommet lidt bølger ude på fjorden, så nu blev de camouflerede mærker endnu svære at se i søgang og blæst. Vi gennemførte dagens første sejlads, med et ok resultat. Jeg havde ligesom genvundet min selvtillid i den hårde vind, (Selvtilliden forsvandt sidste år ved VM i Finland. Da det blæse voldsomt og der var høj søgang. Jeg blev presset af midtermanden til nogle farlige situationer ved topmærket, ved at tiltuske sig plads på bagbord halse. Jeg havde stort set ikke siddet i en båd siden da.)
Det blæste yderligere op før sidste sejlads og der måtte et par omstarter til, før sejladsen kunne begynde. Vores start blev fuldstændig af helvede til, sidst over startlinien. Nu var det bare, at hænge godt i stropperne og lade vores dejlige 300 kg hænge ud over rælingen. Der kom nogle kastevinde på vej op mod topmærket. Nu var det bare at holde tungen lige i munden og styrer igennem dem, uden at kæntrer til lu eller læ. Vi rundede topmærket som nr. 37 op med spileren og ned mod bundmærkerne, der nu var ligeså camouflerede som topmærket, i den hårde blæst. Vi surfede af sted og hentede nogle både på spiler sejladsen, det gik ok. Vi sejlede yderligere nogle placeringer op på næste opkryds og gasterne hang som vanvittige, når de fik ordre på det. Næste spiler sætning gik også ok. indtil den lu spiler kæntring kom. Her tænkte jeg bare, åh nej ! Hvad sker der nu. Jo, bommen kom lige så stille ned mod mit hoved og en, to, tre. så lå Pensionisten lidt mærkeligt i vandet. Men den seje midtermanden spurgte, om skipper var klar til at sejle videre, for det gjorde vi nu. Så bommede han bommen tilbage og vi sejlede videre, det hele tog ca. 5 sek. Herefter sejlede vi endnu et par både op og kom i mål som nr. 23. Stævnet var færdig sejlet for denne gang.
Alt i alt, et kanon godt stævne som Aabenraa Sejlklub havde holdt, med nogle reelle baner på vandet og god bespisning til morge/frokostmad. Yderlig siger jeg tak til Erik, Claus og Henrik i DEN 440, fordi vi måtte låne jeres spilerskøder, så vi kunne spare udgifterne til det tredje sæt spilerskøder.
Tillykke til vinderen af stævnet Jan Gustafson og besætning fra Limhamn.
Tillykke til danmarksmesteren dette år. Bo Selko, Kenneth Bøggild og Michael Empacher.
Sølv: Morten Nielsen, Per k. Hansen og Jan K, Islin.
Bronze: Theis Palm, Finn Nicolajsen og Christian Pasbjerg.
De bedste sejler hilsner fra
Gitte i DEN 461.
H-BådsNyt, Oktober 2001
Opdateret d. 9-5-2002