|
Drama i VM for H-båd VM i H-båds første dag bød på regnbyger, en diskkvalificering og første plads til de danske deltagere.
Der var drama på førstedagen i VM for H-både, hvor sidste års vinder Steffen Stegger, HS, blev diskkvalificeret i dagens første sejlads på grund af tyvstart. Starten blev dog noget bedre i dagens anden sejlads, hvor det blev til en sjette plads. Det var dog ikke Steggers dag, hvor han sluttede dagens sidste sejlads med en 25. plads.
Danskerne gjorde det ellers godt på trods af hagl-, torden- og regnbyger. Mads Korsgaard, KDY, vandt dagens første sejlads på taktik og førte fra start til slut. I anden sejlads blev det dog til en syvende plads, der blev skiftet ud med en anden plads i tredje og sidste sejllads.
Skandinavien ligger godt til Danmark og Sverige deler efter de første tre sejladser de fem første pladser, hvor danskerne har sat sig på tre af dem. Udover Mads Korsgaard, KDY, har storfavoritten Claus Høj Jensen lagt sig på anden pladsen med en tredje, fjerde og femte plads i de tre første sejladser. Også Morten Nielsen, RS, har gjort sig bemærket. Med en femteog to tiende pladser er det blevet til en samlet stilling som nummer fire.
De to svenske favoritter, Henrik Edman og Erik Collberg, ligger henholdsvis tre'er og fem'er før anden dagen.
Der er planlagt ialt ti sejladser og meget kan derfor ske endnu. Morgendagen skulle byde på hård vind og det bliver derfor spændende at følge deltagerne på anden dagen af et indtil videre og endnu åbent VM.
resultater mm. kan ses på http://www.wc-2011.h-boat.org/results/day-1/
Skrevet af Rikke Rosenbjerg

|